Hele USA er fyldt med steder hvor filmindustrien på et eller
andet tidspunkt, har haft eller stadig har præferencer for at benytte specifikke
scenerier som baggrunds-kulisse til western on-location optagelser. Når man
kører gennem landskabet, oplever man ofte at landskabet virker bekendt, hvilket
absolut kan være korrekt. Mange scenerier i det sydvestlige USA blev og bliver
ofte valgt som baggrund-kulisse med udgangspunkt i dels den generelle
opfattelse af hvordan “Det Vilde Vesten” ser ud og dermed også om hvorvidt landskabet
er storslået og genkendeligt. Der findes utrolig mange lokationer som har lagt
landskab og gader til westerns, og i mange tilfælde har filmproducenterne også
valgt en by eller et sted som omdrejningspunkt i kortere eller længere perioder
til flere produktioner.
Når man ser en western, virker mange scener sekventielt
logiske, hvilket ud over dialog og klipning også skyldes at landskabet,
gadebilledet eller interiøret indgår i den samlede oplevelse. Virkeligheden er
dog, at ikke mange film er optaget på samme sted gennem en hel film og da
stemningen i westerns i høj grad er lagt an på, at skulle foregå i en bestemt
tidsalder og i en bestemt type landskab, er westerns meget afhængig af at
tilskueren øjeblikkelig er klar over hvilken genre filmen tilhører.
Det er i dag, af naturlige årsager, ikke muligt at opleve
”Det Vilde Vesten”, hverken som det var eller som det er blevet fortolket
gennem film. Både de historiske steder og de specifikke filmlokationer er ofte
helt forandret og i mange tilfælde lavet til kulisseagtige turistattraktioner
med det overflødige ”turist-støj”, der på godt og ondt nu følger med. De eneste
steder kan autentiteten stadig kan fornemmes er ude i naturen. Når man
eksempelvis bevæger sig rundt på den langstrakte prærie i South Dakota, Montana
og Wyoming, i de dybe canyons i det sydlige Utah, i den tørre kaktusørken i
Arizona, New Mexico og Texas eller i de små forladte minebyer i Colorados
bjerge, kan man stadig føle sig lille og overvældet og fornemme hvad datidens
befolkning var oppe imod - både indianere og nybyggere.
 |
Tom Mix på en simpel studie scene - The Coming of the Law (1919)
Da en stor del af USAs filmbranche flyttede fra østkysten
til vestkysten, ansatte New York Motion Picture Company i 1910 Thomas Ince og The Miller Brothers Wild
West show, til netop at lave actionfyldte udendørs scenerier i deres westerns. Branchen
blomstrede og de første episke westerns filmet on-location blev store succeser.
Med det amerikanske børskrak i 1929 – manglede også filmbranchen penge og der
var ikke længere budgetter til on-location produktioner. Men The Show Must
Go-on, så der blev hurtigt bygget westernscenarier ved de enkelte studier, og
landområder med tilhørende bebyggelser blev opkøbt og omdannet til deciderede
“Movie Ranches”. Disse “film-gårde” blev flittigt benyttet til de mange
B-western-serier i 1930’erne og 1940’erne og senere til de mange TV-western
serier. I slutningen af 1930’erne fik on-location produktioner igen deres
berettigelse efter publikumssucceser som blandt andet Stagecoach (1939) og Drums
Along the Mohawk (1939). Efterspørgslen efter A-westerns filmet on-location
og i farver steg, og filmene fik dermed også tildelt de nødvendige budgetter. Indimellem
blev der flere steder bygget kulisse-byer til enkelte film, hvoraf nogle kun
var midlertidige og blev revet ned efter optagelserne, mens andre blev benyttet
til fremtidige filmprojekter af forskellige slags.
 |
Sweetwater Train Station - Westworld (2016)
Umiddelbart er der forskel på historiske steder og
film-lokationer. Eksempelvis er byen Tombstone en historisk mineby, der blev kendt
for skudduellen i O.K. Corral, men ingen af filmene om hændelsen er faktisk filmet
i byen. I den anden grøft er Old Tucson,
et interessant sted, som har lagt bygninger og stemning til utrolig mange
westerns siden 1940 og på det seneste har lagt kulisser til blandt andet Tombstone (1993).
En af filmens grundlæggende egenskaber, er at give
tilskueren en oplevelse af, at vi som tilskuere bliver suget ind i det drama,
der foregår på lærredet eller skærmen. For at opnå denne effekt benyttes alle
mulige effekter og ”tricks” for at de scenerier hvori fortællingen foregår,
fremstilles troværdigt. Derfor optages mange film ofte på mere end ét sted,
hvor de enkelte lokationer hver især er specifikt udvalgt til netop at afspejle
det udtryk, som instruktøren vil have afspejlet visuelt.
Californien
Formålet med film, er at fortælle troværdige historier visuelt, hvilket betyder at de omgivelser som historierne fortælles i, også skal være troværdige. Dette betød at de enkelte studier, blev nødt til at finde lokationer med store vidder, kløfter og bakker, tæt på deres studier som var passende for eksempelvis westerns. Løsningen for dette, var at købe eller leje sig ind på en ranch – og dermed opstod begrebet Movie Ranch / film-gårde. Oprindeligt var produktionsmedarbejdere forpligtet til at dække deres egne rejseudgifter, hvilket resulterede i konflikter mellem medarbejdere og studier. Studierne blev enige om at betale fagforeningsarbejdere ekstra, hvis de arbejdede uden for byen. Definitionen af "ude af byen" blev defineret som en afstand på mere end 30 miles (48 km) fra det enkelte studie eller studieområdet. Mange af disse film-gårde, ejet af studierne eller private, var derfor naturligt placeret i det sydlige Californien, mere specifikt i specifikt i Simi Hills i den vestlige San Fernando Valley, Santa Monica Mountains og Santa Clarita-området. De mest kendte som var med til at producere westerns var:
• Ahmanson 'Lasky Mesa' Ranch
• Bell Moving Picture Ranch
• Big Sky Movie Ranch
• Columbia Ranch – Warner Bros. Ranch
• Corriganville Movie Ranch
• Monogram Ranch / Melody Ranch
• Paramount Movie Ranch
• Pioneertown
• Red Hills Ranch
• Republic Pictures Ranch / Walt Disney Golden Oak Ranch
• RKO Encino Ranch
• Spahn Movie Ranch
 |
| RKO Encino Ranch - Western Street i 1935 |
Desværre er mange af film-gårdene nu historie, hvor mange enten er revet ned eller simpelthen forladt og står nu i landskabet som spøgelsesbyer. Dem der stadig eksisterer, er der ofte ikke offentlig adgang.
Western-genrens succes fik studierne til at kigge efter spektakulære lokationer længere væk fra Hollywood, hvor man kunne etablere sig mere stationært.
 |
| Sierra Nevada og Alabama Hills fra Owens Valley |
De fleste områder havde deres egen historie inden
filmindustrien rykkede ind. Et af disse var Owens Valley på østsiden af Sierra
Nevada, hvor der havde boet Paiute- og Shoshone-stammer i flere tusinde år før
de første hvide kom til området i 1820’erne. Jorden i dalen var umiddelbar gold
og de eneste steder nybyggere kunne slå sig ned var i nærheden af de få vandløb,
der bragte smeltevand ned fra bjergene. Selvom de lokale indfødte havde levet i
dalen i årtusinder, blev vinteren 1861-62, skæbnesvanger for dem. Vinteren var
lang og hård med masser af nedbør, der endte med en oversvømmelse af dalen. For
at undgå sult begyndte de indfødte først at gå tiggergang hos nybyggerne og
dernæst begyndte de at stjæle kvæg for at overleve. Dette blev starten på en
bitter konflikt mellem nybyggerne og de indfødte, en konflikt der reelt endte
en tragisk etnisk udrensning af de indfødte fra området i 1863. De
efterfølgende år, blev der fundet store forekomster af sølv i bjergene på den
østlige side af dalen og nye typer af mennesker strømmede til området. Byen
Lone Pine, blev et af samlingspunkterne for dalens handel og byen blomstrede
først med de store sølvfund, dernæst med bygningen af The Los Angeles Aqueduct,
med salt udvinding fra Owens Lake og i 1920’erne fandt filmbranchen også vej
til dalen. Der var masser af solskin og bjergene var fantastiske som
baggrundskulisse derudover var ørkenen i Death Valley også tæt på. Den store
landskabsmæssige variation, var perfekt for udendørsoptagelser. Lone Pine lå
forholdsvis tæt på Hollywood og med kun få minutter fra overnatningsstederne i
Lone Pine til optage-lokationer i området, kunne det næsten ikke være bedre. Roscoe ”Fatty” Arbuckle optog sin første
film i fuld længde The Round Up (1920)
i det karakteristiske landskab for foden af Sierra Nevadas tinder - Alabama
Hills – og i løbet af få år var byen Lone Pine, blevet et
foretrukken on-location sted for westerns. Utrolig mange film blev blevet
optaget i området omkring Lone Pine og ligeså mange skuespillere har haft deres
gang i gaderne og boet på byens hoteller. Mange westernfilmenes første stjerner
som Buck Jones, Tom Mix, Jack Hoxie, Hoot
Gibson og Ken Maynard, lavede
masser af deres stumfilm her i 1920’erne. Mange serie-westerns med blandt andet
The Lone Ranger og Three Mesquiteers blev ofte indspillet i Alabama Hills. Op
gennem 1930’erne og 40’erne var Gene
Autry, Roy Rogers og William Boyd
også flittige gæster i Lone Pine. John
Wayne medvirkede i 12 film optaget i området, fra B-westerns som Westward Ho (1935) til North to Alaska (1960). Andre stjerner
startede deres western-karrierer i Lone Pine, Robert Mitchum, Gregory Peck, Kirk Douglas og Randolph Scott. Audie Murphy
lavede nogle af sine bedste film i Lone Pine. For mange instruktører var
området omkring Lone Pine ikke varieret nok til at kunne omfavne hele
fortællingen i deres film, derfor blev flere og flere film optaget mere end et
sted, eksempler på westerns som kun delvist er optaget i Lone Pine og omkring er
Nevada Smith (1966), Joe Kidd (1972) og
Maverick (1994). Områderne omkring Lone Pine har dannet kulisse til
utrolig mange forskellige eventyrfilm, spændingsfilm, gysere og science-fiction
med film som Charge of the Light Brigade
(1936), Gunga Din (1938), Tarzan’s Desert Mystery (1942), High Sierra (1942),
The Hitch Hiker (1955), Star Trek 5 (1989), Tremors (1990) og Iron Man (2008). På grund af sin
åbenlyse historie med filmproduktion, har Lone Pine gjort sit til at tiltrække
film-entusiaster. Hvert år afholdes Lone Pine Film Festival, hvor der vises
film, holdes foredrag og hvor man kan tage på guidede filmture ud i området.
Derudover huser Lone Pine det meget anerkendte Museum of Western Film History.
 |
| Museum of Western Film History i Lone Pine |
Øst for Owens Valley ligger Death Valley, der på grund at sin geografi, var og er et naturligt valg for specifikke film eller scener i film, der kræver ørken eller ørkenlignende landskab. Filmisk er Death Valley nok mest kendt i nyere tid for at have lagt kulisse til to Star Wars film. Området har dog været brugt til filmproduktioner siden 1910’erne, hvor det i starten primært var westerns, der blev optaget i det tørre og afsides landskab. En af de mest kendte westerns var 3 Godfathers (1948), instrueret af John Ford og de tre hovedrolle-skuespillere; John Wayne, Pedro Armendáriz, Harry Carey Jr., alle tre har senere fortalt, at det var en af de mest fysisk krævende film de nogensinde har med medvirket i. Mange af de landskabsmæssige seværdigheder Death Valley National Park, er blevet brugt som kulisse i de mange film der er filmet i parken; sandklitterne Eurka Dunes, Mesquite Flat Sand Dunes, den spektakulære Race track Valley, de farverige klipper og kløfter omkring Zabriskie Point samt den langstrakte saltslette ved Badwater – steder som kan ses i de mange westerns og TV-westerns, der er filmet helt eller delvist i Death Valley som eksempelvis Chimmie Fadden Out West (1915), Wanderer of the Wasteland (1924), Greed (1924), The Water Hole (1928), The Rider of Death Valley (1932), 20 Mule Team (1940), Riders of Death Valley (1941), Yellow Sky (1948), The Walking Hills (1949), The Gunfighter (1950), Cattle Drive (1951), Escape from Fort Bravo (1953), The Law and Jake Wade (1958), The Professionals (1966) og senest Seraphim Falls (2006).
Utah
Byen Kanab i det sydlige Utah er et eksempel på en anden by, der har været omdrejningspunkt for mange westerns og hvor landskaber, som Zion Canyon, Coral Pink Sand Dunes, Cedar Breaks, Grand Canyon og Bryce Canyon, har været brugt som kulisser for westerns og rundt omkring i landskabet kan man stadig finde rester af bygninger, der har været brugt til kulisser i forskellige film. Således blev skolebygningen for Etta Place i Butch Cassidy & The Sundance Kid (1969) ,bygget i spøgelsesbyen Grafton syd for Zion Canyon og i filmens anden scene følger man hovedpersonernes tur gennem Zion Canyon. På samme måde lagde Duck Creek og andre lokationer i området, baggrund til scener i Drums Along the Mohawk (1939). Allerede i 1920’erne blev der optaget westerns i området med Tom Mix filmen The Deadwood Coach (1924) som en af de første af mange og i 1931 etableredes Parry Lodge i Kanab, som base for de mange filmfolk der kom til området. Hotellet er stadig funktionelt og fremstår i dag som en af byens attraktioner. Kanab udviklede sig hurtigt til “Little Hollywood” og husede som sådan produktionen af mange film og TV-serier, primært westerns, som eksempelvis Buffalo Bill (1944), The Desperadoes (1943), Drums Along the Mohawk (1939), Duel at Diablo (1966), El Dorado (1966), Fort Bowie (1958), In Old Oklahoma (1943), Mackenna’s Gold (1969), The Outlaw Josey Wales (1976), Planet of the Apes (1968), Ride in the Whirlwind (1965), Sergeants Three (1962), The Shooting (1966), Stagecoach (1939), Tomahawk Trail (1957), Western Union (1941), WindRunner: A Spirited Journey (1994), Westward the Women (1952) og TV-serierne The Lone Ranger, Death Valley Days, Gunsmoke, Daniel Boone med flere. I byen findes også et lille interessant filmmuseum, der udstiller mange af de effekter og bygninger (eller rester af dem), som har været brugt i produktionen af westerns op gennem tiden.
 |
Parry Lodge - Kanab |
Kanab er bare et af de eksempler på steder, hvor der har
været optaget utrolig mange westerns og hvor der fra tid til anden også har
været etableret midlertidige bygningsmæssige kulisser. Andre lignende eksempler
er selvfølgelig det sydlige Red Rock område i Utah, med Monument Valley, Valley of Gods, Professor Valley, Arches, Canyonland og
i Arizona med Grand Canyon og Sedona, som de mest genkendelige scenerier.
I denne sammenhæng var også den lokale befolkning en vigtig del af enhver
western-produktion. Film, fjernsyn og reklamer har gjort Monument Valley til et af
de mest genkendelige landskaber i verden og for mange et visuelt symbol på ”Det
Vilde Vesten”. Landskabet som ligger på grænsen mellem delstaterne Utah og
Arizona, fremstår mest som ørken med de rødlige, fritstående klipper spredt
rundt i området. Klipperne er formet af erosion fra både vind og vand gennem
flere millioner af år. Denne type landskab findes i USA primært på
Colorado-plateauet, som dækker flere delstater. Andre variationer af Red Rock
scenerier findes blandt andet omkring Sedona og Grand Canyon i Arizona, Valley
of Gods, Zion Canyon, Capitol Reef, Bryce Canyon, Canyonland og Arches
nationalparker samt Castle og Professor Valley øst for Moab i Utah – Monument
Valley var bare bedst markedsført i forhold til westerns.
 |
| Monument Valley |
Der er mange, der har gjort ”krav” på at have ”opdaget” området i forhold til filmindspilninger. Historisk er stedet gammelt Navajo-land. I 1910 etablerede John Wetherill og hans familie, som nogle af de første hvide i området, en handelsstation ved byen Kayenta syd for Monument Valley. Harry Goulding rejste gennem området i starten af 1920’erne og kom tilbage i 1925 for at etablere Gouldings Trading Post for foden af Rock Door Mesa – et sted som senere blev omdrejningspunkt for en lang række filmproduktioner. Forfatteren Zane Grey rejste ofte rundt i det sydvestlige USA for at få inspiration til sine historier. Grey havde besøgt Monument Valley på en af sine ture i 1920 og på en ti-dages hestetur sammen med Paramount chefen Jesse L. Laskey til Monument Valley og Rainbow Bridge i 1923, overbeviste han Laskey om at netop dette landskab passede perfekt til en af hans nyeste fortællinger – The Vanishing American og dermed blev Monument Valley første gang vist på det store lærred i 1925. Både John Wayne og John Ford udtrykt at de var de første der ”fandt” Monument Valley. Fakta er dog at The Vanishing American (1925), var den første og The Lone Star Ranger (1930), var den anden film der blev optaget i dette fantastiske landskab.
Opfordret af en radio-annonce, hvor Hollywood søgte efter nye lokationer til en western, besluttede Harry Goulding i 1938, at rejse til filmbyen for at markedsføre Monument Valley. Med stædighed og held lykkedes det Goulding at tale sin sag, og umiddelbart efter fløj John Ford til Monument Valley for selv at se området. Beslutningen blev taget og allerede i efteråret ankom filmholdet til Kayenta og slog sig ned hos Wetherills – og selvom kun 1 % af filmen Stagecoach (1939), indeholder scener fra Monument Valley, var det netop disse billeder, der var med til at skabe myterne om det ikoniske landskab. De følgende år, blev der filmet nogle enkelte westerns som Kit Carson (1940) og Billy the Kid (1941) inden John Ford vendte tilbage.
 |
| Monument Valley - Kit Carson (1940) |
En af de vigtigste indtægtskilder for de lokale hvide og Navajo indianerne i 1940’erne var filmindustrien. Det faktum, at der var nok lokal arbejdskraft både til at bygge de nødvendige kulisser og som statister betød noget for omkostningerne ved at lave film i området – og da Ford havde fået et ”kærlighedsforhold” til området, blev mange af hans kommende westerns filmet her. Film, der har betydet utroligt meget for westerns som genre, for Ford som instruktør, for Wayne som skuespiller og ikke mindst for Monument Valley som ikonisk lokation, er My Darling Clementine (1946), Fort Apache (1948), She Wore A Yellow Ribbon (1949), The Wagon Master (1950), Rio Grande (1950), The Searchers (1956), Sergeant Ruthledge (1960), How the West Was Won (1962) samt Fords sidste western Cheyenne Autumn (1964). Selvom der i de efterfølgende år stadig blev filmet westerns i området, fandt andre genrer også området interessant. Film som 2001: Space Odyssey (1968), Easy Rider (1969), National Lampoon’s Vacation (1983) og senest Forrest Gump (1993) har gjort brug af genkendelige scenerier fra Monument Valley. Men senest er det dog western-komedien, A Million Ways to Die in the West (2014), der har vist området fra sin mest spektakulære side ved i titel-sekvensen, at vise nogle flotte overflyvninger af Monument Valley. Gennem tiden har billeder og gengivelser af Monument Valley, ofte været benyttet på filmplakater og andet marketingsmateriale for westerns – uden at de enkelte film reelt var filmet der, som blandt andet ses på plakaten fra Young Guns II (1990), hvilket viser betydningen af Monument Valley som et ikonisk western-landskab.
En del af de westerns der som udgangspunkt er filmet i Monument Valley, har ofte benyttet sig af andre lignende steder, primært for at få variation i baggrundsscenerierne. Området omkring Valley of Gods og Mexican Hat, der ikke lå langt fra Monument Valley, havde både et lignende landskab og en flod og passede derfor godt til en landskabsmæssig varians i historierne. Som eksempel blev en af scenerne i She Wore A Yellow Ribbon (1949), hvor kavaleriet krydsede en flod optaget ved San Juan floden i Mexican Hat. Valley of the Gods, bliver ofte betegnet som et mini-Monument Valley og er ikke blevet brugt som primær filmlokation endnu, men kun som et sted hvor enkelt scener tages for at variere fortællingerne i nogle enkelte seriewesterns samt i film som Thelma og Louise (1991) og Forrest Gump (1993).
 |
Valley of the Gods |
Nord for Monument Valley ligger byen Moab, der i dag er kendt som en pulserende turistby, der servicerer besøgende til de omkringliggende nationalparker og naturområder. Moab var historisk et af de steder hvor The Old Spanish Trail krydsede Coloradofloden og var derfor også et sted, der var vigtigt at kontrollere. Mormonerne forsøgte flere gange at bosætte sig i området i løbet af 1800-tallet, men det lykkedes dem først i 1878 at få etableret en fast bosættelse. Moabs økonomi var oprindeligt baseret på landbrug, men i 1950’erne kom der fokus på udvinding af uran i området og byen blomstrede. Siden 1970’erne har byen dog levet mest af turisme. Dette skyldes primært de mange film, der blev optaget i området samtidig med at flere og flere fotografer, vandrere, klatrere og offroad cyklister begyndte at søge til området.
Utah havde vist sig meget imødekommende i forhold til filmproduktion i 1920’erne og 1930’erne i Kanab, i Monument Valley i 1940’erne og i slutningen af 1940’erne, var Hollywood igen på udkig efter nye lokationer – og hvad var mere naturligt end at søge videre i Utah. Igen var det John Ford som ledte efter et sted hvor han kunne filme en fortælling om mormonernes rejser til området. Professor Valley blev valgt som det primære optagested og White’s Ranch samt flere steder i Moab blev brugt til skuespillere og som produktionsbase. Wagon Master (1950), var filmen, der blev den første af en lang række westerns, som blev optaget i landskaberne langs Coloradofloden øst for Moab.
 |
Fisher Towers – Wagon Master
(1950) |
Samme år instruerede Ford også Rio Grande (1950), og selvom dele af filmen, blev optaget i Monument Valley, så var filmens fort fysisk placeret ved White’s Ranch i Professor Valley, hvor også mange af filmens vigtige scener blev optaget. Op gennem 1950’erne og 1960’erne fortsatte filmindustrien med at optage westerns i området som eksempelvis The Battle at Apache Pass (1952), Taza, Son of Cochise (1954), Border River (1954), Smoke Signal (1955), Canyon Crosssroads (1955), Warlock (1959), The Comancheros (1961), Rio Conchos (1964), Blue 1968) og ikke mindst Geronimo: An American Legend (1993) som satte Professor Valley og Fisher Towers tilbage på landkortet for store filmlokationer. Den gamle White’s Ranch, er nu omdannet til et overnatningssted, der hedder Red Cliff’s Lodge. Ejerne af dette sted er stolte af stedets filmhistorie og har derfor indrettet et museum på stedet – Moab Museum of Film and Western Heritage. Museet, der ligger i kælderen fortæller historien om hvad filmindustrien har betydet for området, hvor mange lokale også medvirkede som statister og indeholder mange historier, billeder og ting fra de forskellige film.
 |
| Professor Valley |
Professor Valley, var ikke den eneste filmlokation ved Moab og westerns var ikke de eneste film der blev optaget her. Arches og Canyonland Nationalparker har lagt scener til westerns som Wild Rovers (1971), Against a Crooked Sky (1975), Lightning Jack (1994), City Slickers II (1994), Riders of the Purple Sage (1996) og andre film som Greatest Story Ever Told (1965), Thelma and Louise (1994), hvor hovedpersonerne kørte ud over klippen neden for Dead Horse Point samt Indiana Jones and the Last Crusade (1988) hvor den unge Indiana Jones var på spejdertur i Arches Nationalpark, en tur der endte ved Double Arch.
 |
| Spejdertrup på vej mod klippeformationen The Organ i Arches Nationalpark - Indiana Jones and the Last Crusade (1988) |
Arizona
Red Rock Country, kaldes det område som dækkes af Colorado-plateauet, strækker sig også ind i det nordlige Arizona. Omkring 150 km sydøst for Monument Valley ligger Canyon de Chelly, der er en 40 km lang imponerende kløft som historisk, har været beboet af områdets indfødte gennem flere tusind år, hvilket de mange ruiner i kløften vidner om. I nyere tid boede Navajo-stammer i området og den hvide mand indtrængning i området skabte en del konflikter. Disse endte med en væbnet kamp i midten af 1860’erne, hvor en gruppe hvide ledet af Kit Carson rykkede ind kløften, dræbte 23 indfødte og ødelagde huse og afgrøder. Denne hændelse var en af årsagerne til at Navajo-stammerne overgav sig og efterfølgende blev deporteret til Bosque Redondo reservatet i New Mexico.
 |
Canyon de Chelly - Edward S.
Curtis (1904) |
Canyon de Chelly blev på grund af sine dramatiske scenerier, brugt som filmlokation allerede i 1920’erne. Stedet blev typisk brugt som landskabsmæssig variant i film, hvor også Monument Valley og Grand Canyon indgik som baggrundskulisser og kan ses i westerns som A Modern Musketeer (1917), To the Last Man (1923), Redskin (1929), The Sea of Grass (1947), Massacre River (1949), The Big Country (1958), How the West Was Won (1962), Mackenna's Gold (1969), Wild Wild West (1999) og The Lone Ranger (2013).
Derudover har området omkring byen Sedona,
der ligger mellem Grand Canyon og Phoenix haft stor interesse for
filmindustrien. Selve byen er indrammet i et landskab bestående af både
storslåede lodrette klippeformationer og bløde træbeklædte bakker i røde
farver. Området blev befolket af nybyggere i midten af 1800-tallet, hvor de først
dyrkede jorden til eget forbrug. Efterhånden som mineindustrien voksede i
området omkring Jerome og skovhugsten tog fart ved Flagstaff, blev der
efterspørgsel på landbrugsvarerne fra Sedona og byen voksede til at være
centrum for grønt- og frugtleverandør til markederne i Jerome, Prescott,
Flagstaff og helt i Phoenix.
Allerede i filmens tidlige år fandt filmindustrien vej til Sedona og landskabet var gennem tre årtier helt eller delvist baggrund for over 100 film, hvoraf en stor del var westerns. Zane Grey historier var nogle af de første som blev optaget her med film som The Call of the Canyon (1923), Riders of the Purple Sage (1925), The Last of the Duanes (1930) og Riders of the Purple Sage (1931). Områdets popularitet skabte et behov for mere stationære faciliteter og i den vestlige del af byen, blev der bygget fast westernkulisse og et motel til at huse produktionsfolk og skuespillere. Alan Ladd, Donna Reed, Gene Autry, George O’Brien, Glenn Ford, Henry Fonda, James Stewart, Joan Crawford, Joel McCrea, John Wayne, Richard Widmark, Rock Hudson, Robert Mitchum, Robert Young, Sterling Hayden, Tyrone Power, William Boyd og mange flere har boet og arbejdet i dette smukke område. Bygningerne blev dog revet ned i 1959, men området bærer stadig præg af at have været del af en filmby – med gadenavne som Last Wagon Drive, Stations West Drive, Flaming Arrow Way med flere. Der blev optaget en del solide westerns fra 1930’erne til 1960’erne, som bragte billederne fra dette område ind på nethinden. Sedona fik nogle gyldne western-år, som startede med Angel and the Badman (1947) og hvor landskabet virkelig spillede en rolle i de mange produktioner. Den majestætiske Cathedral Rock har dannet baggrund for blandt andet Robert Mitchums lejr ved Red Rock Crossing i Blood on the Moon (1948), romantiske scener med Debra Paget og James Stewart i Broken Arrow (1950), minehovedkvarteret i Copper Canyon (1950) og en skudduel i åbningsscenen i The Last Wagon (1956).
 |
Cathedral Rock - Copper
Canyon (1950) |
Et andet ikonisk sceneri, der optræder på filmene, er udsigten fra Merry-Go-Round klippeformationen ved Schnebly Hill Road, hvorfra der er en fantastisk udsigt mod Sedona. Det meste af filmen The Last Wagon (1956), er optaget netop på dette sted og sceneriet indgår også i film som Virginia City (1940), Billy the Kid (1941), Tall in the Saddle (1944), California (1947), Gunfighters (1947), Albuquerque (1948), Stations West (1948) og Firecreek (1968). Området er fyldt med genkendelige klippeformationer - Coffeepot Rock ses blandt andet i Angel and the Badman (1947), Stations West (1948), Drum Beat (1954), 3:10 to Yuma (1957) og The Last Wagon (1956), mens Courthouse Butte og Bell Rock er synlige i de westerns, der blev optaget i området. De fleste instruktører udnyttede også det varierede landskab, således at skuespillere og produktionsfolk ikke skulle flytte sig langt fra scene til scene hvilket kan ses i alle de nævnte film som også omfatter Smoky (1933), Texas Trail (1937), Colorado Territory (1949), Comanche Territory (1950), The Redhead and the Cowboy (1951), Pony Soldier (1952), Gun Fury (1953), Apache (1954), Johnny Guitar (1954), Shotgun (1955), Yellowstone Kelly (1959), The Rounders (1965), Mackenna's Gold (1969), The Quick and the Dead (1987) og alle dem ind imellem og flere til.
 |
| Udsigt fra Merry-Go-Round mod Sedona |
Sedona er blevet et eftertragtet sted for både turister, naturelskere og filmentusiaster, hvorfor der udbydes guidede ture rundt i Sedona og ud i landskabet for at finde de nostalgiske steder, hvor specifikke scener er optaget.
Mange tænker på ørken og kaktus, når snakken drejer sig om ”Det Vilde Vesten”. Den store Saguaro kaktus, som der i denne sammenhæng oftest tænkes på, vokser mest i den sydlige del af Arizona og enkelte steder i det sydlige Californien. Netop området omkring byen Tucson, var derfor perfekt da Columbia Pictures var på udkig efter en lokation til deres nye film Arizona (1940), hvor fortællingen netop foregik i og omkring det historiske Tuscon i tiden omkring den Amerikanske Borgerkrig. De fandt et sted 15 kilometer vest for Tucson midt i Sonoran ørkenen, hvor de byggede en helt kulisseby som blev kaldt Old Tucson og produktionsholdet og skuespillere blev indkvarteret i Tucson. Efter optagelserne var afsluttet, blev kulissebyen ikke revet ned og i sidste halvdel af 1940'erne fandt filmindustrien igen vej til Old Tucson med film som The Last Round-Up (1947), Winchester '73 (1950), The Last Outpost (1951), Backlash (1956), Gunfight at the O.K. Corral (1957) og The Lone Ranger and the Lost City of Gold (1958). I slutningen af 1950’erne blev Old Tucson renoveret og blev lanceret som både filmstudie og tema-park og med de ny faciliteter, kom der nye film til som Rio Bravo (1959), McLintock! (1963), El Dorado (1966), Young Billy Young (1968), Heaven with a Gun (1969) og Rio Lobo (1970) og med hver film kom der nye bygninger til. Med opførslen af en lyd-scene i 1968, til optagelser af indendørs scener kunne Old Tucson rumme produktionen af hele film og det blev populært at optage film i denne del af Arizona.
I april 1995 indtraf en katastrofe hvor omkring 40 % af Old Tucson nedbrændte og ødelagde en stor del af bygningerne hvor også de fleste rekvisitter fra TV-serien Little House on the Prairie gik tabt, mens bygningerne til TV-serien The High Chaparral og den sydlige del derimod undgik branden. Det blev dog besluttet at rekonstruere stedet og 20 måneder efter kunne Old Tucson åbne igen og filmoptagelser kunne genoptages, men stedet har dog ikke genvundet sin storhed også selvom der i 2011 blev planlagt en større ombygning, der skulle bringe Old Tucson tilbage til sin gamle storhed. Med produktionen af mere en 400 film og TV-serier har arbejdet med genopbygningen dog indtil videre været forgæves.
 |
Old Tucson Mission - som blev
benyttet i åbningsscenen i Tombstone (1993) |
Selskabet bag Old Tucson tilkøbte også en stykke land syd for Tuscon ved byen Mescal, hvor der blev bygget en helt ny western kulisse by til brug for optagelserne af Monte Walsh (1970) byen blev stående og gjorde det muligt at der kunne optages flere film samtidig og produktionen steg med film som Death of a Gunfighter (1971), The Outlaw Josey Wales (1976), Three Amigos (1986), Young Guns II (1990), Tombstone (1993) og The Quick and the Dead (1995). Mescal kulissebyen har stået uberørt i flere år og er ved at forfalde. Der er dog planer om at renovere den, så den igen kan bruges til filmoptagelser og guidede ture for film-entusiaster.
Lige nord for Benson, cirka 30 minutters kørsel fra Mescal
filmbyen, blev der i midten af 1990’erne etableret en ny film-gård - Gammons
Gulch Movie Set. Her er der siden åbningen, optaget en del mindre film
og TV-serier som eksempelvis Day of Redemption (2004), The Gundown (2011)
samt afsnit af serierne Dr. Quinn Medicine Woman og The Young Riders.
Gammons Gulch, der også bruges til reklamefilm og musikvideo optagelser, er kun
tilgængelig for guidede ture.
Westerns var stadig eftertragtet som underholdning i slutningen af 1950'erne, hvor western TV-serier var noget af det der fyldte mest i de amerikanske fjernsyn. Behovet for nye udendørs kulissebyer var stadig væk stort og i 1959, startede etableringen af Apacheland Movie Ranch omkring 40 miles øst for Phoenix med Superstition Mountain som et fantastisk "baggrundtæppe". Der havde tidligere været optaget scener til film som North of the Rio Grande (1922), Lust for Gold (1949), Pardners (1956) og Gunfight at the O.K. Corral (1957) i området dog uden at der havde været behov en hel kulisseby. TV-serien Have Gun - Will Travel, blev den første produktion som blev filmet i Apacheland. Som udendørs studie med egen indendørs lyd-scene, fulgte der i 1960'erne en del TV-serier som Death Valley Days, The Rifleman, Stagecoach West, Wanted: Dead or Alive samt film som The Broken Land (1962), Arizona Raiders (1965), A Time for Dying (1969), der var Audie Murphys sidste film og Charro (1969) der var en af Elvis Presleys sidste spillefilm. I maj 1969 brændte det meste af kulisserne, men blev genopbygget og optagelser til nye film kunne starte. Blandt dem var The Ballad of Cable Hogue (1970), Guns of a Stranger (1973), The Gambler II (1983) og Blind Justice (1994). Desværre blev Apacheland i 2004 igen ramt af en brand og denne gang blev den ikke genopbygget, men de få overlevende bygninger blev flyttet og er ny en integreret del af Superstition Mountain Museum.
Det samme gør sig gældende for et par naturskønne områder i det nordvestlige hjørne af Arizona kendt som Paiute Wilderness Area og Moccasin Mountains. Landskaberne er meget øde og er en blanding af næsten uigennemtrængeligt kuperet vildnis med lav skov bevoksning, flade vidder med stenørken og enkelte bjerge og har lagt scener til film som The Covered Wagon (1923), Buffalo Bill (1944), A Man Alone (1955), Comancheros (1961), Rio Conchos (1964), Ride in the Whirlwind (1966), The Professionals (1966), Bite the Bullets (1975) og Joshua (1976).
Colorado
Det geologiske område, der kendes som Colorado-plateauet, er en højslette som mange forbinder med generelle opfattelse af hvordan “Det Vilde Vesten” ser ud. Mange af historierne om “Det Vilde Vesten”, handler dog også om strabadserende rejser gennem bjerge og konflikter i de små samfund som typisk var minebyer. Den nordøstlige del af Colorado-plateauet grænser op til den sydlige del af Rocky Mountains og var derfor et naturligt sted, på linje med Sierra Nevada, for film-lokationer til westerns, hvor landskabet skulle være mere bjergrigt.
 |
| Last Dollar Road ved Telluride |
Siden midten af 1920’erne har områderne i og omkring Durango, Ouray, Ridgway og Telluride, lagt kulisser til mere end 30 film, hvor det dramatiske landskab i San Juan National Forest og den historiske jernbane Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad, har indgået i mange af filmene. Fortællingen i Across the Wide Missouri (1951) foregår i Montana og Idaho, men er reelt filmet på forskellige lokationer i San Juan National Forest. Områderne omkring Durango, Silverton og Montrose, lagde ligeledes baggrund til mange scener i How the West Was Won (1963). New Sheridan Bar i Telluride var kulisse til de indledende scener i Butch Cassidy and the Sundance Kid (1969) og Durango & Silverton Narrow Gauge Railroad, blev benyttet som kulisse til et af togrøverierne. I virkeligheden røvede Butch Cassidy og the Sundance Kid deres første bank i Telluride. True Grit (1969), blev optaget i og omkring Ouray og Ridgway, hvor man i dag kan opleve flere effekter fra filmen i True Grit Cafe i Ridgway og besøge retsbygningen i Ouray samt køre en tur på Last Dollar Road, hvor Maggies Farm lå. Senest blev The Hateful Eight (2015), optaget på de højtliggende vidder for enden af Silver Pick Road syd for San Miguel River.
Mange af fortællingerne om “Det Vilde Vesten” foregår
handlingsmæssigt i det der nu er delstaterne Nevada, New Mexico og Texas. Om
det har været på grund af afstanden til Hollywood eller andre årsager er uklart,
så har der ikke været nær så mange filmlokationer i disse områder.
Nevada
Den tyndt befolkede delstat Nevada, består mest af ørken og
bjerge og har gennem filmhistorien ikke haft den store tiltrækningskraft for
produktion af westerns. De enkelte westerns som har haft deres primære scener optaget
i Nevada, er alene lavet på baggrund af landskabet og ikke fordi der har været
nogle etablerede produktionssteder eller film-gårde. Great Basin National
Park i den østlige del af delstaten lagde baggrund til en stor del af
den episke The Covered Wagons (1923) og lokaliteter i og omkring Carson
City lagde kulisser til det meste af John Waynes sidste film - The
Shootist (1976). Derudover har det været meget sparsomt med westerns
optaget i Nevada, hvor dele af The Electric Horseman (1979) med Robert
Redford og Jane Fonda blev optaget i Las Vegas og The
Northern Nevada Railway Museum i Ely, lagde baggrund til
jernbane-scenerne i TV-filmen Once Upon a Texas Train (1988), mens
enkelte scener i Dead Man (1995) med Johnny Debb er filmet i den
gamle mineby Virginia City.
New Mexico
Hvor det har været meget sporadisk med etablerede produktionssteder
i Nevada, så er der i delstaten New Mexico nogle film-gårde, der har været
rimelige produktive. De mest kendte ligger alle i området mellem Santa Fe og Albuquerque,
hvor nogle stadige er aktive og tilgængelige – mens andre er permanent lukkede.
Film-gårdene lå så tæt at de ofte var med i samme produktion for at visualisere
skift i de fortællemæssige lokationer. De fire mest benyttede film-gårde til westerns var J.W. Eaves
Movie Ranch (lukket), Bonanza Creek Movie Ranch (åben), Cook Movie Ranch /
Cerro Pelon Movie Ranch (lukket) og San Cristobal Ranch
der alene eller i fællesskab har lagt kulisser til film som The Man from
Laramie (1955), Cowboy (1958), Cable Hogue (1970), Chisum (1970), The Cheyenne Social Club (1970), A Gunfight
(1971), Cowboys (1972), Silverado (1985), The Gambler, Part III: The Legend Continues
(1987), Young Guns (1988), Young Guns 2 (1990), Wyatt Earp
(1993), The
Desperate Trail (1994), Lightning Jack (1994), Buffalo Girls (1995), Lone Star
(1996), Last Stand at Saber River (1997), Wild Wild West (1999), The Missing
(2003), 3:10 til Yuma (2007), Appaloosa (2008), Cowboys & Aliens (2011), The
Magnificent Seven (2016), Hostiles (2017), The Ballad of Buster Scruggs (2018), News of
the World (2020) samt TV-serier som Wild Times (1980), Lonesome Dove
(1989), Into the
West (2005), Godless (2017), The Ballad of Buster Scruggs (2018) og mange flere. Westerns
optaget i dette område er alle præget af en vis autencitet i forhold til
fortællingen om ”Det Vilde Vesten” som et utæmmet sted, hvor det støvede ørkenlandskab
både er nedslående og fascinerende.
 |
News of the World (2020) /
Bonanza Creek Movie Ranch |
Texas
For mange er Texas indbegrebet af ”Det Vilde Vesten”,
hvilket er sandt i den forstand at det var et af de første landområder, som
oplevede massiv bosættelse af amerikanere, men samtidig forkert da området bare
ét ud af mange, der blev befolket af amerikanere, der primært var hvide
europæiske efterkommere. Det er næsten en selvfølge at Texas, selv lagde
kulisser til fortællinger om deres egen tilblivelse. Filmen The Last Command
(1955) med Sterling Hayden som Jim Bowie, blev filmet ved
Fort Clark i nærheden af Brackettville. Allerede 2 år efter
startede byggeriet af Alamo Village Movie Set nord for Brackettville,
hvor formålet var at skabe en troværdig kulisse til John Waynes store
prestigeprojekt, The Alamo (1960). Gennem tiden har stedet været kulisse
for en del andre westerns med eller uden tilknytning til historien om Texas;
Two Rode Together (1961), Bandolero! (1968), Barbarosa (1982), Gone to Texas (1986), The Alamo: Thirteen Days
to Glory (1987), Lonesome Dove (1988), Bad Girls (1994), James A. Michener's
Texas (1994) og Jericho
(2000). Desværre er stedet ikke længere tilgængeligt for
offentligheden.
 |
The Alamo (1960) / Alamo
Village Movie Set |
Andre steder i Texas uden stationær filmproduktion, har være brugt til at filme westerns. Big Bend National Park, har lagt kulisse til blandt andet Barbarosa (1982) samt moderne westerns som All the Pretty Horses (2000), Three Burials (2005) og No Country for Old Men (2007) mens Palo Duro Canyon State Park, blev brugt til The Sundowners (1950). Byen Marfa og området omkring dannede kulisse til Giant (1956). Terlingua Ghost Town, blev brugt i produktioner som Gambler V: Playing for Keeps (1994) og miniserien Street of Laredo (1995). Texas State Railroad i både Palestine og Rusk har dannet kulisse for westerns som The Long Riders (1980), Gambler V: Playing for Keeps (1994), Street of Laredo (1995), Rough Riders (1997) og American Outlaws (2001), mens film som Hud (1963) og True Grit (2010) blev filmet på flere lokationer i Texas. Derudover blev TV-serien 1883 – A Yellowstone Origin Story, ligeledes optaget på forskellige lokationer i Texas som passede til historiens forløb.
De mere nordlige delstater South Dakota, Wyoming og Montana,
med bølgende præriegræs og sneklædte bjergtinder, har været skueplads for mange
historiske hændelser samt fortællinger om ”Det Vilde Vesten”. Derfor er der
også optaget en del klassiske westerns i disse delstater, nogen mere oplagte
end andre og så er der også nogle oplagte westerns som mærkeligt nok ikke er
optaget i området, som eksempelvis Wild Bill (1995).
South Dakota
I det sydvestlige hjørne af delstaten ligger naturområderne Black
Hills og Badlands Nationalpark som begge har dannet kulisse til både
virkelige 1800-tals begivenheder og westerns. Der har dog ikke været etableret
stationær filmproduktion. Filmene er
produceret på stedet og kulisser der blev bygget til formålet, revet ned
efterfølgende og naturen reetableret. En undtagelse er dog nogle af
bygningerne fra Dances with Wolves (1990), som blev flyttet og nu offentlig
tilgængelige lige syd for Rapid City på et sted kaldet Fort Hays Chuckwagon
Supper & Show.
 |
Fort Hays Chuckwagon Supper
& Show
Wyoming
Det har primært
været området omkring Jackson Hole, med sin flade prærieslette for foden
af Grand Teton bjergene, der har være interessant. Visuelt er
dette område et fantastisk sted, hvilket John Ford allerede tidligt
udnyttede med filmen 3 Bad Men (1926). Den mest kendte western optaget i
disse omgivelser er dog Shane (1953), hvor instruktøren George
Stevens virkelig formåede at frembringe en troværdig fortælling i nogle
fantastiske omgivelser. Selvom kulisserne blev fjernet efter optagelserne er
der dog nogle få bygningsrester tilbage i området, blandet andet kan Ernie
Wright Cabin stadig ses øst for Mormon Row. Udsigten fra Teton Pass, der udgør
filmens åbningsscene kan selvfølgelig også besøges.
 |
Ernie Wright Cabin brugt i Shane
(1953) |
Af andre westerns, der indeholder scener fra området kan
blandt andet nævnes The Mountain Men (1980), Dances with Wolves (1990), Chief
Crazy Horse (1995) og Django Unchained (2015).
Montana
Mexico
Mange westerns blev også filmet i Mexico. Specielt et område
tiltrak både den mexicanske og amerikanske filmindustri. Den mexicanske delstat
Durango havde en stor variation i landskaber og scenerier, med
floder, vandfald, bjerge, klipper, ørken og små byer. Disse scenerier, klimaet
generelt og masser af naturligt lys gav
mulighed for at optage film året rundt. Med fantastiske lokaliteter tæt på en
storby med lufthavn, hoteller og med fordelagtige produktionsomkostninger
begyndte Hollywood, i midten af 1950’erne, at filme westerns i Durango
startende med film som The Tall Men (1955), White Feather (1955) og Comanche
(1956). Området blev hurtigt så populært at det opstod reelle filmbyer; Villa
del Oeste, San Vicente de Chupaderos, La Tierra del Cine og La
Joya ranch – som udgjorde kulisser for westerns som blandt andet Wonderful
Country (1959), The Magnificent Seven (1960), The Unforgiven (1960), One Eyed
Jacks (1961), The Last Sunset (1961) og Geronimo! (1962). I midten af
1960’erne fik John Wayne øjnene op for områdets muligheder og sørgede
for at en del af hans senere film blev filmet netop her; The Sons of Katie
Elder (1965), War Wagon (1967), The Undefeated (1969), Chisum (1970), Big Jake
(1971), Cahill U.S. Marshal (1973) og The Train Robbers (1973). I
det hele taget blev en del af tidens trendskabende westerns optaget i Durango; Major
Dundee (1965), The Good, The Bad and the Ugly (1966), The Professionals (1966),
The Wild Bunch (1969), A Man Called Horse (1970), Buck and the Preacher (1972),
Pat Garrett & Billy the Kid (1973), Goin' South (1978) og senest har de
fantastiske landskaber også lagt scener til film som Old Gringo (1989), The
Mask of Zorro (1998), Bandidas (2006) og The Revenant (2015).
Flere af stederne er i dag tilgængelige som temaparker, fyldt med restauranter,
barer, butikker og de sædvanlige shows med skuddueller og can-can forestillinger.
 |
La Tierra del Cine – Durango Movieland
Spanien
Allerede i starten af
1960’erne var ørkenlandskaberne i Spanien – Desert of Tabernas, en
eftertragtet filmlokation, hvor store eventyrfilm som King of Kings (1960),
Cleopatra (1963) og Lawrence of Arabia (1962), blev optaget. Derfor
var det naturligt at også europæisk producerede westerns, fandt vej til det som
senere er blevet kaldt Hollywood of Spain.
Filmbyen Almería, opstod som et
stationært produktionssted for Sergio Leones succesfulde westerns som A
Fist Full of Dollars (1964), For a Few Dollars More (1965), The Good The Bad
and The Ugly (1966), Once Upon a Time in the West (1968) og A Fistful of
Dynamite (1972). Senere faldt Steven Spielberg også for stedet og
optog scener til Indian Jones and the Last Crusade (1989) i og omkring Almería.
Almería fremstår i dag både
som forlystelsespark, museum og aktivt filmstudie, hvor man kan opleve stunt-
og danseshows. Derudover kan nogle af kulisserne fra byen Sweetwater og McBain
Ranch, der blev brugt i Once Upon a Time in the West (1968), besøges.
 |
| Mini-Hollywood - Almeria |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar