Historien om USA, er ikke kun
historien om en europæisk erobring af et ukendt land, der i høj grad var præget
af overlevelse og vedholdenhed, men også historien om invasion, aggression,
plyndring, slaveri, undertrykkelse og ikke mindst om blodig udnyttelse og udryddelse
af kontinentets indianske kulturer.
Historien
om dannelsen af De Forenede Amerikanske Stater, er i bund og grund en tragisk
historie, hvor de amerikanske indianere i løbet af fire århundreder, blev løbet
over ende af en massiv europæisk kolonisering. Før de første europæere ankom
til dette for dem nye land, anslås der at have været omkring 2 millioner amerikanske
indianere. Ved slutningen af 1800-tallet, var den samlede befolkning af både
europæisk og indiansk oprindelse på over 75 millioner. Samtidig med denne
befolkningseksplosion, var europæernes ankomst også årsagen til en
befolkningsmæssig katastrofe for de amerikanske indianere, der anslås at være
reduceret med 90 % inden udgangen af det 19 århundrede, hvor hovedårsagen
var overførte sygdomme som kopper og mæslinger. Dertil kommer den blodige
historie om myrderier, tvangsflytninger, forfølgelser og konstante brudte
aftaler med indianerne i løbet af 1800-tallet.
 |
The
March of Destiny - Frank Triplett (1883) |
Et historisk
forløb, over så kort en tidsperiode, der på mange måder er interessant, og
specielt interessant hvorledes perioden er blevet og stadig bliver gengivet og
fortolket litterært og filmisk, primært af det amerikanske folk, hvilket dermed
er med til at skabe en selvforståelse af deres identitet, både i forhold til
dem selv og i forhold til omverdenen. Den faktuelle historie er derfor vigtig i
forståelsen af den filmiske genfortælling. Historikernes beskrivelse af samme
periode, fokuserer ofte på de store samfundsmæssige forhold som social ulighed
og industrialisering, hvor det ”Det Vilde Vestens” individuelle begivenheder og
personligheder ofte kun optræder som bisætninger. Forskellen mellem
historikernes beskrivelser og den folkelige overlevering af begivenheder og
myter, vil til enhver tid være i ubalance i forhold til historiens
genfortælling og eftertidens gendigtning. Alt det vi oplever (ser, hører,
smager …) er til enhver tid filtreret, tolket, påvirket eller formet i forhold
til vores forventninger og præget af den tid vi lever i. Derfor er enhver
oplevelse selvforstærkende i relation til vores samlede opfattelse af lignende
forventninger. Eksempelvis skaber historiens genfortællinger forventninger til
at den fortsatte fortælling enten er en bekræftelse og / eller en forsættelse
af den første fortælling - og hvis den oprindelige historie er “manipuleret” i
forhold til fakta, vil vi kontinuerligt blive fastholdt i en fejlagtig opfattelse
af virkeligheden. Dette er også tilfældet med genfortællingerne om “Det Vilde
Vesten”. De heroiske fortællinger om nybyggernes kamp mod naturen, den indianske
befolkning og dem selv, er oftest baseret på mund-til-mund genfortællinger fra
familie til familie og avishistorier, der sporadisk har været brugt som inspirationskilder
til dime-novels og romaner - og senere brugt som udgangspunkt for filmmanuskripter,
der igen og igen har været vendt, drejet og genbrugt i nye sammenhænge. Hvad
der er fakta og hvad der er fiktion, bliver således i den sidste ende meget
uklart. De “manipulerede” fortællinger fremstår herefter som myter om
livet i “Det Vilde Vesten” og er med tiden blevet en fast bestanddel af den
amerikanske kultur på godt og ondt. Samtidig giver de nutiden et forvrænget,
subjektivt og ofte romantiseret billede af fortiden, som er svær at rette op på
og dermed vil historierne om ”Det Vilde Vesten” altid være pseudo-historiske.