Indledning

De fleste kender til Amerikas ”Vilde Vesten” fra det sidste århundredes genfortællinger om livet blandt cowboys og indianere på film og i litteratur. Gennem tiden er der lavet mange akademiske analyser om både historiske og filmhistoriske aspekter af det vi kalder ”Det Vilde Vesten”. De fleste bøger, dokumentarfilm, blogs og internet-sider om westerns er for det meste på engelsk og sammenfatter ofte ikke det underholdende med filmhistoriske og historiske aspekter. Som western-entusiast og historie-interesseret er denne bog et personligt bud på sammenhængen mellem underholdning, fiktion og fakta - på dansk.

I mine drengeår blev jeg som så mange andre drenge betaget af westerns. Filmene åbnede på mange måder en form for drømmeverden, en verden hvor man ikke skulle forholde sig til andet end det umiddelbare sort/hvide univers, som filmenes univers afspejlede. Et univers, hvor de gode var gode og de onde var onde. I min naivitet var det en fantastisk simpel verden at ”flygte” ind i. Generelt søgte jeg tit tilflugt i filmens og fjernsynets verden, hvor min foretrukne genre meget tidligt var ”Cowboyfilm”. De tidligste biografoplevelser i hukommelsen er Winnetou og Trinity/Nobody filmene – mens jeg i fjernsynet så alt, hvad der overhovedet blev vist, af alle genrer. Min tidligste film-erindring fra fjernsynet er filmen om Frankenstein (med Boris Karloff), som jeg kan huske, at jeg så fra min seng gennem dørsprækken til stuen i en alder af 8-9 år. En oplevelse, der af uransagelige årsager har gemt sig i hukommelsen lige siden. I samme periode var min mors højtlæsning en fantastisk oplevelse. Højtlæsningen bragte mig ind i western-genrens univers. Den sidste Mohikaner og Hjortedræber af James Fenimore Cooper er nogle af de historier, der står klarest i min erindring. Siden de hyggelige stunder med højtlæsning, har fortællingerne om ”Det Vilde Vesten”, været en fast del af min foretrukne virkelighedsflugt – både på TV og i biografen. Derudover var jeg gennem drengeårene fast læser af tegneserier som Lucky Luke, Blåfrakkerne og ikke mindst Blueberry.

Selvom jeg, som følge af den naturlige livscyklus med teenageliv, familie og børn, har været af og på i forhold til ”forbrug” af film, har jeg lige siden de tidlige drengeår, set rigtig mange westerns i form af både film og TV-serier, lige fra Diligencen, Shane, Forfølgeren, Folket i den lykkelige dal, Flammer over Virginia, Trinity/Nobody filmene, Sheriffen skyder på det hele, Danser med ulve og De nådesløse, som de hed på dansk, til TV-serier som Bonanza (Brødrene Cartwright), Laredo, Maverick, Hec Ramsey, Familien Macahan, Det lille hus på prærien og De red mod nord - serien bare for at nævne nogle de få, som har fyldt meget i min tidlige ”western-bevidsthed” og som samtidig er den grundlæggende årsag til at interessen for genren er blevet fastholdt. Udgangspunktet var i første omgang de film og TV-serier som jeg havde adgang til via fjernsynet (i både dansk, svensk og tysk TV), hvilket i starten primært var film produceret i 1950’erne og 1960’erne. Efterfølgende har jeg i mine voksne år forsøgt at følge udbuddet både i biografen og i TV. På trods af, at jeg svagt kan huske at have set Hopalong Cassidy i fjernsynet, var det amerikanske ”western-boom” med serie-westerns fra 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne aldrig aktuelt i mine drenge- og teenageår.

I de seneste år, med introduktionen af digitale medier og streaming via internettet, har jeg oplevet nye sider af genren, sider der har ændret min interesse for westerns i en mere struktureret retning. En interesse, der også er funderet i en generel nysgerrighed for den historiske side af fortællingerne og som er kommet til udtryk ved at se og undersøge mangfoldigheden i de mange westerns, som heldigvis stadig er tilgængelige. Udbuddet af film på fysiske medier er dog ved at svinde ind, men samtidig bliver mange af de gamle film udbudt digitalt på diverse internetkanaler. Derudover bliver der, specielt på internettet, løbende frigivet dokumentarudsendelser om både historiske hændelser og baggrundshistorier fra filmens verden, der er relevante i denne sammenhæng.

Min nysgerrighed og hele research-processen for denne bog, har generelt åbnet mine øjne for de mange aspekter, der er i den komplicerede og fascinerende fortælling om Amerikas historiske udvikling, hvor den overleverede genfortælling i starten af 1900-tallet tog fart på et nyt medie - Filmen. Filmene skabte mulighed for at genfortælle amerikanernes historie – historier, der hurtigt kom til at handle om amerikanernes selvforståelse og ikke mindst deres selv-iscenesættelse. Overleveringer, myter, folklore, historiske fakta, litterære beskrivelser, kunst, avisartikler m.m. – blev brugt som inspiration for genfortællinger og fortolkninger af ”Det Vilde Vesten”. Samtidig var det en periode hvor filmindustrien begyndte at gengive den nære fortid og hvor historiske personer fra ”Det Vilde Vesten” var aktive aktører i filmindustrien, som forfattere, skuespillere, producenter og rådgivere. Perioden var også præget af at en stor del af den ældre befolkning stadig kunne huske og forholde sig til historierne, personerne og scenerierne. Op gennem tiden har de filmiske genfortællinger og fortolkninger af historien, løbende dannet ny inspiration og nyt grundlag for at genbesøge USAs historie for løbende at skabe fornyet indsigt og viden om ”Det Vilde Vesten”. Mit personlige udgangspunkt for at starte på denne bog, er gennem research- og skriveprocessen, klart blevet ændret. Min horisont er blevet markant udvidet og dermed også min viden omkring virkelighedens ”Vilde Vesten” og har i særdeleshed givet indsigt i western-filmens samspil med amerikanernes selvforståelse og selviscenesættelse af deres egen historie.

Der er gennem tiden været sagt og skrevet meget om western som genre og om de enkelte film, hvilket afspejler sig i det massive udbud af bøger og hjemmesider, hvoraf de fleste primært er engelsksprogede. Kendetegnende for meget af dette materiale er, at det naturligt er forfattet af amerikanere, hvilket i høj grad bærer præg af at beskrivelser og analyser er baseret på deres egen historie, kultur, præferencer og selvforståelse. Derfor er denne bog ikke en bare er gentagelse af, hvad der allerede er sagt, skrevet og dokumenteret, men det er også mit input - på dansk - til den filmgenre og den historiske baggrund, der på mange måder stadig fascinerer og overrasker. Flere besøg i det sydvestlige USA, har været med til at gøre de filmiske fortællinger mere levende i min bevidsthed og samtidig skærpet interessen for både det historiske og det film-historiske. Da min fascination i bund og grund er baseret på myterne om ”Det Vilde Vesten”, både historiemæssigt og underholdningsmæssigt, er det også nødvendigt at betragte westerns i et bredere perspektiv. Et perspektiv, der beskriver hvad en western egentlig er, hvad den forsøger at fortælle samt hvilke sammenhænge, der afgrænser den forholdsvis korte historiske tidsperiode hvori westerns foregår.

En del af disse film og TV-serier kan kategoriseres som dramatiske fortolkninger af historiske hændelser og dermed betragtes som ”historisk fiktion” eller ”pseudo-historie”. Ofte fremføres argumenter for denne type genfortællinger, der beskriver at formålet med dem er at fastholde tidsånden, beskrive hovedpersonernes personligheder med fokus på fortidens virkelige hændelser. Film i denne kategori bliver også kritiseret for de historiske unøjagtigheder eller mangel på historisk autencitet. Personligt har jeg den holdning, at sandheden om historiske hændelser under alle omstændigheder aldrig kan genskabes og derfor er jeg rimelig afklaret med, at fortællingerne aldrig kan være historiske korrekte. Fortællingerne vil dermed altid være en fortolkning af de fakta, som nu er tilgængelige og ud fra dette gengive historien fra den vinkel man nu har valgt. Derfor kan en filmisk genfortælling af historiske hændelser altid kun være inspireret af de selvsamme hændelser - heraf opstår begreberne ”historisk fiktion” eller ”pseudo-historie”. På den anden side beskriver film, som eksempelvis Open Range (2003), hvor fortællingens historie er ren fiktion, en historisk tidsperiode så autentisk, at scenerierne, dialogen, fortællingen, problemstillingerne og scenografien gør at den fremstår som historisk autentisk.

Alle biografier og beskrivelser af legenderne fra ”Det Vilde Vesten”, er i høj grad baseret på myter og overleveringer, der ikke altid er grunder i dokumenterede fakta. Dertil kommer forfatternes egne præferencer for hvad der er sandt og hvad der ikke er sandt. Selv samtidige beskrivelser og selvbiografier har ofte vist sig ikke at være helt historisk korrekte. Derfor kan næsten ingen af de kilder, der er tilgængelige i dag (bøger, magasiner, breve, avisartikler m.m.) anses for at være helt objektive som historiske vidnesbyrd. Kildehenvisninger skal overordnet også ses i en sammenhæng, hvor de er et personligt valg i forhold til at være de mest plausible.

I forhold til en videnskabelig tilgang til historie og film, er det som lægmand, vigtigt at påpege at udgangspunktet for denne bog, er det underholdningsmæssige og at eventuelle sammenligninger og tolkninger i forhold til historiske hændelser, tematiske sammenhænge og deres relevans i forhold til specifikke film står for egen regning. Samtidig er det heller ikke en minutiøs gennemgang af alle film og alle aspekter i relation til Western som filmgenre. Research og skriveproces ved denne bog har til gengæld styrket min fascination af både westerns og de underliggende myter og legender uanset om de er forsøgt genfortalt historisk korrekt eller ej. Bøger og artikler om filmhistorie og historie generelt, forfattet af anerkendte akademikere indenfor deres respektive områder, har  generelt givet stor indsigt og inspiration. Dog synes jeg i flere tilfælde, at disse har tendens til at overanalysere det tema eller de film som analyseres. Samtidig har jeg konstateret at meget få reelt har sat sig ind i tanker og motiver bag de enkelte filmiske fortællinger og dermed kan en del akademiske analyser fremstå som entydige og subjektive.

Mit grundlæggende udgangspunkt er, at westerns skal betragtes som underholdning og ikke som historielektioner. Dette er ikke det samme som at det historiske og det mytiske udgangspunkt i de enkelte film er uinteressant, tværtimod – deri ligger nemlig både fascinationen og underholdningen.

Monument Valley er, gennem en del film, blevet præsenteret som et mytisk sceneri, der i filmhistorien er blevet indbegrebet af landskabet for ”Det Vilde Vesten”. Historisk er der dog ikke mange historier eller myter, der er tilknyttet dette landskab i forhold til fortællingerne om ”Det Vilde Vesten” – hvilket er et godt eksempel på hvorledes filmindustrien også har været med til at skabe og iscenesætte mange af myterne.