Filmene

For en komplet liste over alle westerns, henvises til bøger og internet sider, der løbende bliver opdateret og som hermed kan skabe et mere opdateret overblik. American Film Institute (AFI), har alene kategoriseret over 5.000 amerikansk producerede westerns, fra perioden 1910 til 2021. Mens blandt andet bogen Any Gun Can Play oplister lidt over 700 Euro-westerns produceret i Europa, primært i Spanien, Frankrig, Italien og Tyskland, i perioden 1955 til 2009. Hertil kommer en del film som i disse opgørelser ikke umiddelbart er kategoriseret som westerns, men som i andre sammenhænge kategoriseres til at høre ind under genren, hvilket betyder, at der til dato er produceret omkring 6.000 film, som i en eller anden sammenhæng kan kategoriseres som westerns eller western-lignende periodefilm. 

Det hele begyndte i slutningen af det 18. århundrede med nogle få kortfilm, hvor temaet var relateret til den nære fortid og som var interessante nok til at benytte som afprøvning af det nye spændende medie. Bevarede eksempler på dette er Cripple Creek Bar Room Scene (1899) og Poker at Dawson City (1899). Filmmediet blev hurtigt en succes og med produktionen af den første rigtige western - The Great Train Robbery (1903) – var der ingen vej tilbage. Western som filmgenre var født og de næste mange årtier var det en af de mest succesfulde filmgenrer, med over 100 årlige produktioner. 1920’erne blev til 30’erne, stumfilmen blev til talefilm, med talefilmen kom lydeffekterne og underlægningsmusikken og filmene fik et andet mere direkte manipulerende udtryk. På de første talefilm var det udelukkende talen og lydeffekterne det drejede sig om – først i midten af 30’erne blev underlægningsmusikken tilføjet som et dramaskabende stemningsredskab. 


Op gennem 1930’erne og 40’erne blev westerns masseproduceret i stereotype filmserier som Range Busters, The Three Mesquiteers og Hopalong Cassidy og musik-westerns med blandt andet Gene Autry, Tex Ritter og Roy Rogers havde sin storhedstid. Tiden op til afslutningen af Anden Verdenskrig var fyldt med ”happy-go-lucky” westerns, med små budgetter og hvor de gode var helte og de onde var skurke. I samme periode begyndte man mere og mere at skelne mellem A- og B-film, hvor A-filmene blev produceret med store budgetter, og blev besat med datidens store filmstjerner og hvor western-temaet ofte var rammen for mere seriøse underliggende emner – alt dette med henblik på at give westerns et mere respektabelt udtryk og dermed tiltrække et mere seriøst publikum. B-filmene optrådte mere og mere på plakaterne som matiné- eller eftermiddagsforestillinger, hvor man typisk kunne se 2 film på én billet. De første forsøg på reelle episke A-westerns kom med filmene The Covered Wagon (1923), The Big Trail (1930) (som dog ikke blev den store succes), Cimarron (1931), The Last of the Mohicans (1936), The Plainsman (1937) og Union Pacific (1939). Det rigtige gennembrud som A-film kom med John Fords Stagecoach (1939) og Jesse James (1939). Med afslutningen af Anden Verdenskrig og fjernsynets fremkomst var tiden for de masseproducerede B-westerns ved at ebbe ud – og de traditionelle westerns fik en opblomstring, dog nu i en mere mørk, rå, kynisk og intens form med fortællinger som Red River (1943), Duel in the Sun (1946) og High Noon (1952) og med Anthony Mann / James Stewart samarbejdet hvor temaer som hævn, paranoia og passion blev beskrevet meget intenst og ofte uhyggeligt. Selv John Ford og John Wayne viste nye dæmoniske sider af westerngenren i The Searchers (1956).

1960’erne bød på en globalisering af western-genren – da amerikanske western-skuespillere begyndte at optræde i europæisk producerede westerns optaget i Spanien, Italien og i det tidligere Jugoslavien. Disse film var fra starten utroligt populære i Europa og med Sergio Leones Dollars trilogi blev succesen bragt tilbage over Atlanten og dermed også en type westerns som ikke længere var bundet af de traditionelle amerikanske westernmyter. Filmene var langt mere voldelige end de amerikanske og ”heltene” var ofte brutale revolvermænd, der søgte hævn for enhver pris. I starten af 1970’erne skete der samtidig en generel holdningsændring i forhold til de traditionelle westerns – temaerne drejede sig nu oftere om at vise ”Det Vilde Vesten” mere realistisk og mere samfundskritisk end før; The Wild Bunch (1969), Little Big Man (1970), McCabe and Mrs. Miller (1971), Buffalo Bill and The Indians (1976) og Dances With Wolves (1990) er typiske eksempler på dette. En trend der sammen med en ydmyg respekt for de oprindelige traditioner i western-fortællingen blev grundlaget for de fleste nyere westerns helt ind i det nye årtusinde, eksempler på dette er Clint Eastwoods Unforgiven (1992), Open Range (2003), Broken Trail (2006), Appaloosa (2008), True Grit (2010), Django Unchained (2012), The Homesman (2014), Jane Got a Gun (2016), News of The World (2020) og ikke mindst TV-serierne 1883: A Yellowstone Origin Story og 1923: A Yellowstoine Origin Story – og dermed er cirklen indtil videre lukket.

De følgende afsnit kan læses i sin helhed i bogen (ISBN 9788743057345)

En Western-Kanon 

Pseudo-historiske westerns 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar